Midt i kulden, vinden, den uforsonlige tåge, så gennemtrængende, sidder jeg et sted på første sal og administrerer, ordner breve, svarer kort på diverse mails, jeg skriver: "Tak for din mail, jeg har set den, jeg skal nok svare ordentligt snart" osv. Se, i sådan en situation kan man tale om poesiens kraft, eller jeg kan, mærke den, i går læste jeg og lyttede til to af svenske Stig Larssons mesterlige digte; Mänskligt og Nyponsoppa; hvilken kraft, så lysende, så opmuntrende og smukt og klogt, hvilket rum der bliver udvidet om én imens man sidder med sine rejseafregninger og vilkårsforhandlinger, og i formiddag blev jeg færdig med norske Øyvind Rimbereids 36 sider lange digt Tulipan der blandt andet handler om finanskrisen, finanskriserne. En lise. Og nu: videre med de mails, egentlig burde man også løbe en tur, og åbne de breve der har ligget her en uge.